Links til lovstof


Grundloven

Vores grundlov, har faktisk en lang historie tilbage til junigrundloven af 1849, og er senest ændret i 2009 grundet tronfølgeloven.
Man gjorde nogen vældige gennemgribende ændringer tilbage i 1999

Grundloven er fundamentet for det danske demokrati.
og fungere lidt som en slags forfatning, kunne vi godt vælge at kalde den.

Og handler især om magtens tredeling – fundamentet for vort demokrati. Magten i Danmark er delt i

  • den lovgivende (Folketinget).

  • den udøvende (regeringen).

  • den dømmende magt (domstolene). 

fx. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt

Grundloven er den sværeste lov at ændre på.
Kun fire gange på 169 år har man ændret på grundloven.

Ændringer af Grundloven

Grundloven er Danmarks forfatning og dermed den lov, der beskriver de grundlæggende regler for det danske samfund. Den er fra 1849, men er ændret nogle gange siden:

1866: Kongen og de største godsejere får ret til flest pladser i Landstinget, der var det ene af Folketingets to kamre.

1915: Kvinder og tjenestefolk får stemmeret.

1920: Sønderjylland bliver tilbageført til Danmark. Kongen kan ikke erklære krig eller slutte fred uden Rigsdagens samtykke.

1953: Valgretsalderen sættes ned, der indføres betinget kvindelig arvefølge til tronen og Landstinget opløses, så Danmark får et etkammersystem med Folketinget som eneste nationale repræsentative forsamling.

Den indeholder 11 kapitler og 89 paragraffer.  

Grundloven skal sikre stabile rammer om det politiske liv og de politiske kampe om magten. Og grundloven skal sikre, at borgernes rettigheder ikke krænkes.

Fordeler sig på følgende kapitler:

  • Regeringsformen 08—13

  • Kongehuset 14—19

  • Regeringen 20—31

  • Valg til Folketinget 32—39

  •  Folketingets arbejde 40—57

  • Domstolene 58—65

  •  Folkekirken 66—71

  • Borgernes rettigheder 72—85

  •  Færøerne, Grønland og Island 86—89

  •  Ændring af grundloven 90—93

  •  Grundlovens ikrafttræden 94—97



Forældreansvarsloven

Handler om forældres ansvar for deres børn og fastslår blandt flere ting. 

  • At fælles forældremyndighed er udgangspunktet.

  • Samt at børn skal inddrages i sager om forældremyndighed. 

  • Loven giver den af forældrene, der ikke måtte have del i forældremyndigheden, ret til at blive orienteret om barnets forhold.

Loven fordeler sig på 9 kapitler og 49 paragraffer, og trådte i kraft i 2007, og er ændret siden.


Familieretshuset

Familieretshusets opgaver

§ 1. Familieretshuset har til opgave at yde støtte til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger, med henblik på at sikre barnets trivsel. Familieretshuset skal sætte barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse i første række.

Ikrafttræden

§ 46. Loven træder i kraft den 1. april 2019.

Stk. 2. Lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning ophæves.

Stk. 3. Familieretshuset overtager ved lovens ikrafttræden Statsforvaltningens aktiver og passiver.


FN's Børnekonvention

Børnekonventionen gælder for alle under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

  • Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo

  • Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information

  • Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse

  • Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Bistandsloven

Bistandsloven kom faktisk i 1976 og ovenstående er ændringerne man lavede i 1989, og 9 år efter trådte serviceloven i kraft, og er idag stadig gældende, med de ændringer gennem årene som den har været igennem.


Serviceloven

Egentlig Lov om social service, trådte i kraft i 1998, og afløste bistandsloven, samt et par andre lovgivninger, og er en dansk lov, der udstikker rammerne for rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer samt for at tilbyde ydelser til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Er ændret adskillige gange via bekendtgørelser, om lovændringer, igennem de sidste mange år.
(I serviceloven er der særlig vægt på kapitel 11-13 og paragrafferne 46-78 når det omhandler børn og unge).


Vejledning 3 til serviceloven, som er linket til højre, går et skridt dybere ned i hvordan det skal gøres i praksis. synd praksis og virkelighed, ikke altid hænger sammen som de burde.